Monthly Archives

september 2019

Hundeliv

Sådan får du din hund til at kunne lide dig endnu mere

30. september 2019

Hunden er menneskets bedste ven. Sådan er det og enhver person, der har prøvet at have en hund som kæledyr på et hvilket som helst tidspunkt i livet, vil helt sikkert kunne skrive under på, at dette er den måde som hunden opfører sig på – den elsker sin ejer, og vil gøre alt for, at de har det så godt som muligt.

Det er derfor vigtigt at tænke over, hvad man kan gøre den anden vej tilbage; hvad du kan gøre som hundeejer for at din hund har det så godt som muligt, og at den kommer til at elske dig endnu mere.

Derfor vil vi her kigge på nogle af de følgende muligheder:

  • Du kan snakke noget mere med den.
  • Du kan lave nogle flere lege med den.
  • Du kan gå et par ture med den oftere
  • Du kan lade den sove i din seng hos dig.

Lad os prøve at se lidt mere på, hvad man kan gøre.

Snak med den

Snak med din hund. Det lyder simpelt, og det er det sådan set også, men du skal huske at snakke med din hund. Ganske rigtigt kan din hund ikke forstå noget af det, som du siger til den, men bare det at den kan mærke, at du prøver at komme i kontakt med den, gør den ekstra glad, og får den helt sikkert til at logre med halen.

Hvis du ikke ved, hvad du skal sige til din hund, kan du prøve at tænke over, hvad du ville snakke med et menneske om. Du kan fx også fortælle den et par dårlige jokes eller lignende.

Lav lege med den

Leg med den når du har tid. Det behøver ikke at være mere end at kaste en bold til den eller lignende. Bare det at du aktiverer den gør, at den har det godt. Hvis du vil gøre din hund ekstra glad, så tag den med udenfor. Her kan du måske gå en tur med den eller gøre noget andet, hvor du fx finder en pind, og så kaster den, så den kan komme tilbage med den.

Hundeliv

Sådan vælger du de rigtige tyggeben til din hund

13. september 2019

Hvad skal jeg vælge til min hund? Det spørgsmål stiller mange hundeejere sig selv, når de står i dyreforretningen, og skal købe et lækkert tyggeben til deres bedsteven. Udvalget af tyggeben er stort, og derfor bliver det nemt et svært valgt at vælge tyggeben – i indlægget her gør vi klogere på, hvilke tyggeben der er gode for din hund.

Vælg et naturligt tyggeben

Det bedste du kan gøre for din hund, er at give den et råd kødben eller tørret kød. Mange tyggeben – som dem med knuder i supermarkederne – er som oftest en rest fra læderindustrien og et knapt så godt produkt at lade din hund tygge på.

Der findes heldigvis et vælg af alternativer til de billige fra supermarkedet – nemlig rå kødben og tørret kød som marvben, energistænger og politistave (ja, dem der er lavet tyrepenis).

Disse produkter er nemlig 100 procent naturlige og tørrede animalske produkter, som er uden tilsatte kemikalier. Derudover skal du sørge for at købe produkter fremstillet i Danmark eller vores nabolande – produkter fra Østeuropa er nemlig tvivlsomme i kvalitet, og du kan aldrig være helt sikker på, hvad du egentligt får.

En anden grund til at vælge rå kødben er, at kogte kødben har tendens til at splintre og blive til ren cement i hundens mave og tarme. Det vil du selvfølgelig gerne undgå, da det i værste tilfælde kan resultere i en aflivning af din bedste ven – og vil være en ganske tragisk oplevelse for jer begge!

 Så vælg nu endelig naturlige kødben, når du skal købe noget lækkert til din hund! Det bliver både dig og din hund mest glad for i længden.

Hundeliv

Alt du skal vide om tandskifte hos hvalpe

11. september 2019

Når hvalpen er mellem 4-6 måneder, begynder de blivende tænder at vokse frem. Det giver anledning til, at hunden får lyst til at bide i alt for at lindre smerterne og den medfølgende kløe. I indlægget her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, og hvad du kan gøre for at undgå et hjem, der er bidt helt i stykker.

Hvalpen søger mere opmærksomhed

Når det er ved at være tid til, at din hvalp skifter tænder, udviser den følgende tegn på det:

  • Den bliver ekstra opmærksomhedssøgende.
  • Den udviser mere omsorgskrævende adfærd.
  • Den klynker, piber eller hyler.
  • Tænderne i munden bliver løse.
  • Tænderne falder ud (nogle gange med blod).

Det er meget forskelligt, hvordan hunde reagerer på tandskifte. Hos nogle hunde kan ejeren følge med i, at hunden skifter tænder, mens andre slet ikke bemærker det, da hunden ikke piber eller viser andre tegn på, at den er i gang med et tandskifte.

Giv din hund noget at tygge i

Når tænderne vokser frem, giver det som sagt meget kløende gummer. Din hund får derfor et ret stort behov for at tygge i ting. Sørg derfor for at hvalpen har adgang til gode og forskellige slags tyggeting, mens perioden står på.

Giv den gerne adgang til legetøj, der er udviklet specielt til at massere tandkød, da det lindre ubehaget hos din hvalp. Efterhånden som de permanente tænder vokser frem, stopper gummerne også med at klø.

Nogle gode ting at give den kunne være tyggeben, kong med frossent indhold, et frossent viskestykke med knude og frosne gulerødder.

Det er alt sammen ting, som er med til at lindre på de kløende gummer – og de skulle gerne hjælpe til med at undgå, at du får et hjem, der er helt bidt i stykker.

Hundeliv

3 gode aktiviteter til din hund

10. september 2019

Det er vigtigt at aktivere din hund, da det er en væsentlig del af at opdrage den. En glad og tilfreds hund er en hund, der får lov til at bruge sine sanser aktivt. Hunden har især en rigtig god lugtesans, som den meget gerne vil bruge. Så hvordan får du aktiveret din hund?

Giv din hund en toiletrulle

En rigtig god aktivitet for din hund er at give den en toiletrulle med godbidder i. For at gøre det svært for hunden, er et godt tip at folde enderne, så hvalpen eller den voksne hund skal arbejde for at få godbidderne ud af rullen. Brug gerne nogle ekstra gode godbidder, så hunden er ekstra motiveret for at få dem ud.

Giv den en godbid i vandet

En anden rigtig god aktivitet er at lægge en godbid i en plastikboks med låg på og kaste den ud i vandet. Her er det meningen, at hunden skal hente boksen og aflevere den tilbage til dig. Giv den en lækker godbid så snart den afleverer den til dig.

Du kan også gøre det, at du lægger en lækker godbid ned i en dyb skål. Det er hundens opgave at få fat i godbidden – du kan øge sværhedsgraden ved at hælde mere vand i.

Gem godbidder indenfor

Den tredje aktivitet du kan lave med din hund, er at gemme godbidder indenfor. Du starter med at kalde hunden til dig og får den til at sidde pænt. Læg herefter en godbid nogle meter bag den og giv den kommandoen ”søg”.

Når du har gjort det nogle gange, kan du øge sværhedsgraden ved at lægge godbidderne i et andet rum.