Sundhed

Sådan forebygger du tandsten hos din hund

21. august 2019

Ligesom ved mennesker er sunde og stærke tænder vigtigt for en hund. Dog har en hund ikke daglige rutiner der sikrer, at den ikke får tandsten eller dårlige tænder i det hele taget. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at den får brugt tænderne tilstrækkeligt, så den ikke få tandsten. I indlægget her giver vi gode råd til, hvordan du undgår tandsten hos din hund.

Hvordan opstår tandsten?

Når hunden har fået tandsten, er det opstået ved, at der har været belægninger på tænderne langs tandkødsranden. Hvis ikke belægningerne fjernes vil kalksalte fra hundens spyt aflejres i belægningerne, hvilket giver tandsten.

Derudover kan tandsten være skyld i tandkødsbetændelse, som kan give din hund problemer med at tygge sin mad.

Giv din hund tørfoder og kødben

Der er flere forskellige ting du kan gøre for at sikre, at din hund ikke får tandsten. Blandt dem er:

  • Har du mod på det, kan du give dig i kast med at lære din hund at få børstet tænder. Det reducerer risikoen for tandsten hos din hund væsentligt. Du kan bruge en blød børnetandbørste samt købe tandpasta specielt lavet til hunde. Er din hund ikke vant til det, er du nødt til at gå langsomt og varsomt frem.
  • En anden rigtig god måde at forebygge tandsten på, er ved at give din hund tørfoder eller kødben. Hårde madtyper kan nemlig få påbegyndende tandsten til at forsvinde, da de har en rensende effekt. Det er også muligt at købe specialfoder mod netop tandsten – men prøv dig frem med gode kødben og hundens tørfoder til at starte med.

Vi håber, at du med vores råd får en hund med et flot og sundt tandsæt!

You Might Also Like